Det nye verdensbillede
Det nye verdensbillede
Hvis vi forestiller os vores tipoldeforældre, som sidder og ser fjernsyn, og vi spørger dem, hvorfra billederne kommer, vil de naturligvis svare: inde fra kassen, det er jo det, de ser og sanser. Det er for dem sandheden og dermed virkeligheden.
På samme måde troede man for 500 år siden, at jorden var flad og centrum i universet. Det var jo det, man observerede. I dag ved vi, at sådan forholder det sig ikke.
For nu kan vi fortælle tipoldeforældrene, at billederne i virkeligheden ikke kommer indefra fjernsynet men fra en sender langt borte. Fjernsynet er kun en modtager af et signal/energi. Det ville tipoldefar sikkert syntes var ret mærkeligt, og når vi så fortalte, at næsten alle mennesker på jorden har en mobiltelefon, hvor signaler/energien, via en satelit i omløb om jorden, finder nøjagtigt den telefon man ringer til. Så ville olde nok være helt forvirret.
Vi mennesker har i dag accepteret, at sådan er det, selv om det er vanskelig at forstå ved nærmere eftertanke. Billederne overføres i form af energi i et elektromagnetisk felt, som mennesker bevidst kan styre og fordele.
Hvis vi nu i dag betragter energifelter, og i stedet for fjernsyns og mobiltmodtagere, betragter et menneske og spørger: "Hvor sidder bevidstheden?", vil de fleste nok svare: "Den sidder i hjernen"
Det er den accepterede forklaring - også i videnskabelige kredse. Men videnskaben har ledt og ledt i alle stedder i hjernen, men aldrig fundet bevidstheden.
En nærliggende forklaring kunne være, at den ikke sidder i hovedet, men «udenfor». At hjernen, på samme måde som fjernsynet og mobiltelefonen er en modtager af et signal der kommer «udefra». Udefra forstået som en anden energi, usynlig for det fysiske øje på samme måde som signalerne til fjernsynet er det. Ligesom vi taler om et elektromagnetisk felt, kunne vi tale om et bevidsthedsfelt.
Her er det, at Platon kommer ind i billedet, han skriver:
”Virkeligheden er en genspejling af en energi eller dimension som vi kunne kalde sjælen. Virkeligheden er ikke kun det, vi sanser med vore fem umiddelbare sanser".
De fleste mennesker er stadig så vant til at være i den stoflige, fysiske verden, at de tror, at det de sanser er den virkelige verden. Platons virkelige verden er ikke den fysiske verden, vi ser, men en verden bestående af bevidsthed om energier i en anden dimension.
De fysiske former er spejlbilleder af denne anden dimension. På samme måde som træernes spejlbillede i skovsøen ikke er den virkelige skov, men et billede af træerne. Denne påstand er i dag stadig ligeså fremmedartet og dramatisk, som da man for ca. 500 år siden fik den vision, at jorden er rund.
